Onsdag den 16. august 2006.
1. del

Vi lå og krængede til styrbord, da vi stod op i morges, formentlig da bagbords vandtank var tom, derfor startede vi og sejlede mod Qorlortorsuaq, så vi kunne få lavet noget ferskvand undervejs. Vandanlægget kan lave 60 liter ferskvand i timen når motoren kører.

bunden af Amiitsuarsuq ligger Qorlortorsuaq et fåreholdersted hvor man nu er ved at lave vandkraftværk til byerne i Sydgrønland, dertil ankom vi kl.1030, og satte straks gummibåden i vandet, for at sejle i land. Qorlortorsuaq betyder i øvrigt stort vandfald, hvad der i hvert tilfælde også var. Vi lagde til ved en pontonbro og begav os til fods et par kilometer ind i land, hvor der var sat en container by op med kantine, kontorer og indkvartering af mandskab.

På vejen derop så vi får og marker der var indhegnet, formentlig for at holde fårene væk fra vinterforrådet.

Foran os fløj der en masse gråsiskener, som satte sig på hegnet, men fløj op når vi kom for tæt på. Det var tydeligt at de havde kronede dage med masser at spise på markerne, de sad alle vegne.

Da vi kom op til container byen, blev der lynhurtigt lavet en aftale om at vi skulle køres op til Dæmningen og undervejs var vi inde og se turbinerne der skal lave strøm, der var 2 af dem og forberedt til en 3. Nils Jørgen som var vores guide og chauffør, og i øvrigt boede i nærheden af Arne og Børge i København, fortalte at når der blev sprængt igennem det sidste stykke så vandet strømmede, ville der ryge en kubikmeter igennem turbinerne i sekundet. Når man skulle sprænge hul igennem til søen, ville man lave lufttryk i rørene så sprængstenene røg ud i søen 30 meter under vandoverfladen.

Oppe ved dæmningen fik vi at vide, at man med den havde hævet vandstanden i søen med 10-15 meter. Dæmningen var hul og man skulle kunne gå inde i den, og der var vandet løb ud over, kunne man gå under søjlen.

Dagen fortsætter på næste side.