Velkommen til Misiliisoq's hjemmeside

START
misiliisoq
dagbøger
foto
foretrukne
 
 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 20. september 2006.

Endnu en regnfuld morgen, hvor vi alle var tidligt oppe, Kl. 8 tog vi fortøjningerne ind, og startede på Loch Ness.
Anders spulede dækket fri for blade fra træerne, det er nok første gang Misiliisoq har oplevet dette.
Kl. 10.00 ankrede vi op ved Drumnadocht Habour, der var for lidt vand til at vi kunne gå til kaj.
Gummibåden blev sat i vandet og vi sejlede i land, for ifølge Arne at vandre 750 meter op til Loch Ness centeret. Der har nok snarere været 2-3 km.
På vejen der op så vi helt nye sømærker.
Loch Ness centeret var virkelig kommercielt, når du først var kommet ind i museet, kom du ikke ud igen, før du havde været igennem 3-4 forretninger.
I Museet blev vi i flere etaper orienteret om Loch Ness monsteret, hvor mange der havde set det, og fotograferet det, hvor mange seriøse 
projekter over og under vandet der havde været foretaget, uden at man på nogen måde, kunne bevise at "Nessie" fandtes. 


En velfortjent pause efter den lange spadseretur.

Man må nok sige, at museet ikke var det helt store, men som nogen påstod, så havde vi alle sammen godt af at gå turen.
Kl. 1330 tog vi ankeret op igen, og sejlede videre, bare 1 time senere skulle vi igennem en svingbro og en sluse.
Derefter sejlede vi på en meget smal kanal i konvoj efter 3 udlejnings både. Det må virkelig have sat Børges tålmodighed på prøve, de sejlede normalt, så tog de farten af, så slingrede de, tydeligt at de var ret uerfarne, de måtte da også have hornet til sidst.
På et tidspunkt, da kanalen var smallest, mødte vi en båd som var på samme størrelse, da måtte vi så langt ud til siden, at man kunne fornemme vi kyssede bunden.
Da vi kom til de sidste 4 sluser og 1 svingbro i dag, begyndte det igen at regne, det havde det ikke gjort siden vi gik i land ved museet.


Børges drøm

Kl. 1630 lagde vi til kaj, ifølge kortplotteren, ret præcist.
Noget af det første vi konstaterede var, at vi nok ville få problemer med at bunkre, vi havde kontakt med 4 olieleverandører, og ingen af dem havde kapacitet. 
Så det bliver spændende, hvad vi finder ud af i morgen.
Kjeld og Arne havde været i byen for at lokalisere spisesteder, men havde fundet det bedst, at de lavede hakkebøf med bløde løg og skrællede kartofler.
Til dessert var der budding med flødeskum.
Vi havde ellers prøvet at få fjernsynet til at virke, men lyden blev aldrig rig rigtig god, så vi prøvde en video, det lykkedes , der var virkelig nyheder, tour de france 2001. Så det hyggede vi os rigtigt med, sammen med et glas rødvin til at sove på.

I DAG: 5 sluser, 2 svingbroer og vi er i Invernes i den østlige ende af Loch Ness.

Idyllisk, men lumsk, hvis du fortsætter ud over det blanke, ryger du lige ned i floden.