|
| |
|

|
28.
- 30. august 2006.
|
Søndag aften kl. 23, efter en lang flot
dag sammen med venner fra Tasiilaq, startede vi på turen til
Island.
|

Farvel Grønland
|
|
Jeg var allerede på vagt fra 00-04
(hundevagten), da jeg igen kom på vagt kl. 08, havde de andre
set 3 hvaler, vi kunne stadig se land kl. 10. Det kunne vi
faktisk se indtil 80 sømil ude, så var det farvel Grønland,
og så var det jo spændende, hvornår vi så land igen.
|
Turen forløb som sådan en bør gøre,
med rimeligt godt vejr, mallemukker, hvaler lunder og lomvier,
og et par trawlere eller 3 havde vi i nærheden næsten hele
tiden.
Det blæste mere og mere op, og dønningerne
blev større og større op til 3 meter, og oveni kom så bølgerne.
Derfor lå vi underdrejet 130 sømil
nordvest for Reykjavik i ca. et døgn, og de først mange
timer efter vi havde taget beslutning om at sætte kursen mod
land, var det med at holde tungen lige i munden med bølger og
dønninger agterind.
Lige efter vi var drejet, fik vi en skæv
sø, der var så hård, at det nærmest virkede som en
kollision, så når man hører om skibe, der får slået
vinduer ind, så kan vi godt forstå det. |

Det var trættende at læse på frivagten,
og endte som oftest med, at man fik en lille lur i salonen.
|
|

Udsigt fra rygedækket.
|
Jeg fik ringet over iridiumen og sagt TIL LYKKE med Milos
1 års fødselsdag |
|

Efter at vinden var løjet af så vi land onsdag den 30. ved 4 tiden
(Grønlandsk tid).
|
|

|
|
|

|
| |
|