Velkommen til Misiliisoq's hjemmeside

START
misiliisoq
dagbøger
foto
foretrukne
 
 

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 24. august 2006.

Vi stod op, en time senere end vi plejer til et fantastisk flot vejr, solen skinnede og det var vindstille.
Vi har store problemer hver morgen, fordi vi står op samtidigt og alle skal op og tisse og vaskes.
Af sikkerhedsgrunde er hovedreglen, at vi ikke går på dæk og tisser, fordi de fleste der findes druknet har åbent lynlås.
Men man kan jo være så trængende, at det kan blive nødvendigt, og det var jeg, så jeg gik på dæk, og i den tro, at der ikke var andre end mig, begyndte jeg nat tisse. Fra land kunne man kun se mig fra brystet og op.
Straks stod der en havnearbejder og snakkede om vind og vejr. Jeg måtte jo lade som om, at jeg bare stod og nød det gode vejr, og ellers deltage i samtalen, alt imens jeg gjorde mig færdig.
En meget speciel oplevelse, som man heldigvis ikke har hver dag.

Da vi var midt i morgenmaden, blev der råbt ned, vi sejler, og Børge råbte, at vi ikke kunne starte, alligevel var Johanne-Kristina allerede i gang med at slippe fortøjningerne for at lægge fra da vi kom på dæk.
Vi havde fået fortrossen i land, men de havde glemt at slippe vores agtertrosse, med det resultat, at klysset blev revet ud af dækket på Misiilisoq, og Børge nær havde fået smadret benet.
Johanna-Kristina fortsatte for fuld fart, uden overhovedet at reagere på det der skete, og da de kom tilbage om aftenen, havde de overhovedet ingen kommentarer.
En kedelig hændelse, der heldigvis ikke alvorlige konsekvenser.

Da vi havde fået morgenmad, kom Laurids Bloch forbi med post til Kjeld, jeg tog op på børnehjemmet med vasketøj og computer så jeg kunne lægge hjemmesiden op.
Vasketøjet ordnede Juliane, som viste sig at være Octavias søster, som er ansat hos mig i Nuuk. 
Hjemmesiden gik det værre med, den var ikke kompatibel med FrontPage, så det kunne bare ikke lade sig gøre, selv om jeg prøvede og brugte lang tid på det.

Stig som jeg har været kollega med i mere end 30 år, viste stolt sit nye børnehjem frem, som han forventer bliver taget i brug til næste år.
Det var også virkelig imponerende, hvad de havde fået for pengene, kvadratmeterprisen var lidt over 12.000 kr., og hvis man får bevilget samme beløb som på vestkysten, så kan man virkelig være kreativ, med maskinværksted til 
pedellen, aktivitetsbygning med plads til både volleybold og badminton, kontorbygning og 2 rækkehuse med 3 sektioner i hver til børnene.
Det er ikke mange hunde man ser i bybilledet, måske er de anbragt uden for byen.
Hvalpene her tilhører børnehjemmet. 

Om aftenen var Keld hos Laurids og de andre på hotellet og spise.
Jeg var oppe hos Ina og Stig, og havde en rigtig hyggelig aften med Lammesteg, og nogen gode diskussioner, og jeg fik set nogen af alle Inas flotte akvareller af blomster, svampe og fjelde.
De fulgte mig ned til Misiliisoq, hvor de andre sad og hyggede sig. Kort tid efter kom Kjeld og Laurids, så det blev sent inden vi fik sendt Laurids og hans specielle latter i land.

Vi behøvede ikke at få et glas rødvin til at sove på, da vi gik til køjs.