|
| |
|
|
Lørdag
den 12. august 2006.
I dag var det de andre der sov længe jeg var
oppe kl. 7, og gjorde morgenmaden klar.
Efter at have strakt benene på kajen startede vi det nye ben sydpå
i lavt skydække, næsten vindstille og meget mildt vejr, og lige
som vi sejlede ud af havnen, brød solen igennem skydækket og
skinnede kun på husene i Ivittuut.
Der gik dog ikke mere end 20 minutter så
begyndte det at blæse og på et tidspunkt havde vi 17 s/m ret ind
men det aftog i løbet dagen og i eftermiddag har den ligget på 2-3
s/m og solen er kommet frem.
| Lige før Kobbermine bugten så vi først 2
pukkelhvaler og derefter en helt inde under land.
Lige efter bugten sejlede vi i et meget specielt landskab
med glatte lysebrune fjelde, der virkede meget porøse, der
var meget erosion i dem.
En af klipperne hed Quiartorfik –
stedet hvor man tisser.
Det blev mere og mere stille, og endte
med at blive havblik. |
|
Vi kom forbi en del meget store isfjelde, og
diskussionen gik på, hvor de kom fra. Om de var fra de lokale bræer
eller fra østkysten, så det må vi prøve at få vished om.
Ved 6 tiden kom vi forbi Qassimiut, Jonathan Motzfeldts fødeby.
Der lå som altid en masse store isskosser (fjelde) foran.
Qassimiut er stadig beboet af omkring 70 mennesker.
|
Isbræ i bunden af en fjord
|
Da vi sejlede over Bredefjord, var der mange
store isfjelde, så vi blev enige om, at dem vi havde passeret nok
var produceret lokalt, men at enkelte af isfjeldene muligvis kom fra
Østkysten.
Resten af dagen foregik i spejlblankt vand, og ved 8 tiden kom månen
frem ret forud, flot syn.
Vi ankom til Qaqortoq (Julianehåb) kl. 2300, hvor vi fortøjede
uden på H. J. Rink, der igen lå uden på SKA 12, søværnets
opmålingsfartøj.
Vi gik derefter i messen og fik whisky med is
vi havde samlet op fra fjorden på vej her ned.
|
|
|
|
| |
|
