Onsdag den 6. september 2006.

Øen i baggrunden er Surtsey, der steg op af havet i 1963, verdens yngste ø, der i dag er halveret af vejr og vind, i forhold til sin oprindelige størrelse. Om 120 år regner man med at den kun vil fylde 0,4 km2.. I 1970 observerede man de første ynglende fugle på den.

Arne og jeg havde hundevagten, Anders fik lov at sove, han havde knoklet med søvandspumpen hele dagen, så det var velfortjent. Vi havde skåret hjørnerne af ruten, så vi sparede faktisk 15 sømil, men det betød også, at vi ind imellem sejlede rimeligt tæt ved land, så vi var meget opmærksomme. Vi mødte 5 store skibe, men det var ikke noget problem, fordi de holdt sig langt væk fra kysten. Børge og Kjeld havde 4-8 vagten, hvorefter vi kom på igen sammen med Anders, der passede broen på hele vagten, medens der blev vasket tøj, ajour ført crew listen, lavet kaffe og ført dagbog. Vi sejler lige på forkant af en ordentlig storm, som også bliver varslet på VHF radioen, så indtil videre er vi forberedt på, at det varer minimum 3 dage, før vi kommer fra Heimay igen, hvilket  mågerne og sulerne også viser, de flyver meget lidt og ligger på vandet for at samle kræfter til stormen.

En ting der undrer os meget, er alle de skibsvrag, og det er 100 vis, der er optegnet på kortet. med en bølget cirkel. Har Islændingene bare brugt havet som en stor skibskirkegård? Så kom vi til Heimay uden vejrproblemer, vi lagde til i havnen kl. 1400.
Som det fremgår af vores maxsea, er det en spændende indsejling til en meget beskyttet havn på Heimay, med høje stejle fjelde hele vejen rundt.
Turen ind igennem til havnen var unik, sikken en natur med fuglefjelde havfiskerbrug og ikke mindst fårene, som gik og græssede oven på fuglefjeldene. Det så virkelig halsbrækkende ud, så vi blev hurtigt enige om, at en af de billige retter på restauranterne måtte være "Smashet lamb". Det er i øvrigt sådan at ud af de 15 øer er det kun Heimay der er beboet på de andre øer er der sat får ud hele sommeren.

Da vi havde fortøjet, gik vi en tur for at orientere os, vi så en stenskulptur af Ezikias Nuka Lyberth, som han havde lavet under et projekt "Lava og mennesker". Vi bemærkede at deres huse var jævnt kedelige, (de synes selv de er fantastisk smukke), og bygget af beton og eller  jern. Så brænder de ikke, hvis der skulle komme et nyt vulkanudbrud. Som sædvanligt havnede vi alle på samme bar, for at tisse og få en enkelt Tuborg (som de i øvrigt reklamerer for alle steder). Til hjemturen havde vi alle fået isvafler, hvad jeg ikke har smagt i "100 år". En Skarv holdt øje med Misiliisoq, medens vi var af sted. Vi blev enige om, at vi ville spise der om aftenen, og til ære for os, åbnede de oven på, så vi kunne se landskamp mellem Island og Danmark på storskærm. Danmark vandt 2-0. Aftensmaden bestod af suppe og søpapegøjer (Lunde), som smagte som ederfugl.